Behandlet overflade kan specificeres som følgende:

  • Maling/kalk på pudset facade
  • Maling/kalk på murstens facade
  • Maling/kalk eller tyndpuds på murstens facade

Der kan være flere grunde til at rense behandlede facader:

  • At fjerne snavs eller algevækst på en overflade, der ellers er intakt
  • At rense og affedte den eksisterende overflade til ny behandling ovenpå
  • At fjerne den eksisterende overflade og forberede bunden til ny behandling
  • At fjerne en uønsket overflade uden at beskadige den underliggende puds eller mursten

Det kan være svært at gennemskue, hvilken metode der er bedst i de enkelte situationer. Det er ikke altid metodens egenskaber alene der er afgørende, da forhold som miljø og økonomi kan også være bestemmende.

Overfladesnavs og algevækst kan fjernes ved Cortex 02 – Hedvandsrensning. Det bør overvejes om brug af rengøringsmidler og algedræber er nødvendigt. Trykket og varmen tilpasses, så overfladen ikke beskadiges.

Ved forberedelse af en overflade til ny behandling, er det vigtigt at opnå maksimal renhed og vedhæftning. Udover snavs og algevækst vil der ofte være løse pigmenter og afsmitning, som skal fjernes for at opnå maksimal vedhæftning. Cortex 02 – Hedvandsrensning vil ofte være tilstrækkelig. Justering af tryk og varme er væsentlige faktorer, for ikke at beskadige den overflade der skal danne bund for den ny behandling.

Stort set alle overflader kan fjernes ved sandblæsning. Skal bunden bruges til ny puds eller tyndpudsning vil en vis ruhed blot øge vedhæftningen. Olie- og plastikmalingen kan ofte fjernes ved kemisk afrensning, som er dyrere og mere omstændig end sandblæsning. Metoden vil oftest komme i anvendelse på profilerede og ornamenterede overflader, hvor genskabelse af overflade og profiler vil være umulig eller bekostelig. Kalk, silikat og andre porøse overflader kan ofte fjernes ved Cortex 06 – Jos afrensning eller Cortex 07 – Silk afrensning med begrænset beskadigelse af bunden.

Olie- og plastikmaling direkte på murstensfacade kan som regel fjernes ved kemisk afrensning, ofte i kombination med Jos eller Silk til fjernelse af tilbageværende malingsslør og forureningsdannelse. Det er en tommelfingerregel, at puds på murværk ikke kan fjernes uden beskadigelse af brændhuden.

At overfladen ikke må tage skade ved afrensningen eller at noget skal fjernes og bunden bruges til en given viderebehandling, gør valget af metode vanskeligt, men samtidig væsentligt for hele processen. Den viden bunder i knowhow og den erfaring vi i Cortex har erhvervet i vores daglige arbejde. Den stiller vi gerne til rådighed ved såvel udførelse som projektering.

Ovenstående er overordnede betragtninger. I den aktuelle sag bør der altid udføres prøverensning, om ikke andet så i forbindelse med opstart. Det endelige udfaldskrav bør altid indeholde aftaler om renhedsgrad, ensartethed og evt. maksimal beskadigelsesgrad.

Kom med om bord

Hos os arbejder mennesker i forskellige aldre med forskellig oprindelse, forskellige opgaver og erfaringer. Vores arbejdsområde dækker det meste af Norden.

Gå till vår karriärsida